Velkommen

Dansk Træplejeforening (DTF), er en selvstændig interesseforening, tilknyttet International Society af Arboriculture (ISA).Foreningens medlemmer arbejder professionelt med by- , gade- og vejtræer, træer i parker, haver, kirkegårde samt træer i det åbne landskab. Foreningen blev stiftet på initiativ af Dir. cand. hort. Niels Hvass den 2.10.1987.

Dansk Træplejeforening varetager sammen med Skovskolen certificeringen af "European Tree Workers" (ETW certificering) i Danmark. Der er lige nu 44 ETW certificerede træplejere i Danmark og 8 D.E.T. certificerede.
Under menupunktet Certificering findes to lister over træplejefirmaer der har ansat certificerede træplejere.

Hjemmesiden er Dansk Træplejeforenings profil udadtil. Medlemmerne modtager med mellemrum et Nyhedsbrev med kommende arrangementer, nyheder og forskningsresultater inden for træplejeområdet i bred forstand.
Log ind
Medlemmer kan, når de er lokket ind med deres password, se de sider der indeholder foreningsoplysninger. Menuen i venstre side bliver udvidet, når man er logget på. Første gang man logger sig ind som medlem, får man tilsendt et password, der skal benyttes for at få adgang.

Forsidefoto
Siden den nye udgave af Hjemmesiden så dagens lys i oktober 2010 har billedet i "Headeren" - den øverste del af Siden - været prydet af et midlertidigt foto. Nu er der valgt et tema for kommende billeder i "Headeren". En allé af Bornholmsk røn er blevet fotograferet gennem et år, med de skiftende årstider som tema. Billederne kommer fremover til at følge den aktuelle tid på året. Alléen er beliggende på Ladefogedvej i Ringsted, i nærheden af Sneslev by. Bornholmsk røn er fra gammel tid et yndet vejtræ, vindstærkt og sundt.

Alléer stammer fra romersk tid, eller før. De er blevet brugt som statussymbol, for at beskytte den vejfarende mod naturens luner og måske også for at beskytte vejen mod at blive pløjet op og sløjfet. I de nordiske lande har alléer og vejtræerne også haft den funktion at de skulle vise vejforløbet; en praktisk foranstaltning når landskabet var dækket af sne og vejgrøfterne var dybe.

Alléen er et landskabselement der er truet og som derfor kræver en aktiv indsats for at bevare for eftertiden.    

Find DTF på facebook

 

 

Nyheder

ETT certificering
» Læs mere...

EM 2011 i Wien
» Læs mere...

God vækstjord
» Læs mere...

800 nye træer efter Københavns træbeskæring i 2009/10
» Læs mere...

Certificerede træplejere, GM 2/2011
» Læs mere...

Træbeskæring i Københavns kommune 2009-10
» Læs mere...